fbpx

Poulsen 1ste – værdier & målsætning

Køkkenchef Nikolaj Rasmussen startede Poulsen 1ste d. 8. februar 2018. Han ønskede at bidrage til at højne det gastronomiske niveau i Herning. “Herning er en by i spændende udvikling, derfor tror jeg også Herning er klar til mad af gourmetkaraktér.” Poulsen 1ste blev således en konceptrestaurant hvor konceptet er simpelt men velovervejet ligesom menuen.

Hos os Poulsen 1ste kredser vi om hygge med sjæl og holdning. Vores holdning er nemlig klar: hyggen er hvor nærværet lever. Dette ønsker vi at skabe rammerne for, netop dette nærvær. Så I sammen med os får taget tiden. Tiden til at falde lidt ned i gear. Tiden til at bare være, nyde og smage. Tiden til at være nærværende. Tiden til at værdsætte hinanden.

Vi vil bestræbe os på, at mange af vores råvarer er af bæredygtigkarakter. Kød fra friland, økologiske grønt og lokal garnish/råvarer.

Dette er en målsætning for os, som vi hele tiden vil arbejde os mere og mere mod særligt i takt med, hvordan I som gæster tager imod vores koncept.

Poulsen 1ste – selve konceptet

Poulsen 1ste er Hernings egen koncept-restaurant med plads til gæster med holdning til madhåndværk, flot vin og livsnyderi.

Menukortet er nøje komponeret af vores professionelle kokke og kokkeelever. Madhåndværket kredser om nordiske råvarer og franske teknikker. På menukortet kan du som gæst sammensætte din egen 3-retters menu eller smage alle 6 retter som er fordelt som: 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter. Se menuen – klik her

Vi har sammensat 3 vinmenuer som kan tilkøbes og altid komplimenterer aftenens menu.

2 af vinmenuerne indeholder en spændende og velsmagende vinskat. Vinskatten er en udsøgt vin fra vinkælderen. Det er også denne vinskat som er “hovedpersonen” i vinhistorien som fortælles i vinkælderen hver aften i introperiode kl. 17.30. Denne vinhistorie kan I som gæster komme med ind og opleve, eventuelt med en aperitif. Dog betyder dette at I skal booke bord enten kl.17.00 eller 17.15. Pladserne til vinhistorien hver aften er begrænsede, da vinkælderens størrelse har sine begrænsninger. Således anbefaler vi at få booket jeres bord i god tid. Det skal ligeledes tilføjes, at hygges der for meget ved bordet, er I mere end velkommen til at blive siddende. Vinhistorien er blot en mulighed hvor det er fuldkommen frivilligt om man har lyst til at deltage. Det handler om at hygge sig, sænke skuldrene og nyde dejligt madhåndværk mens I smager vinens historier. Vores kældermester mener nemlig at: vin er smagen af en god historie.

Vores smukke lokaler er beliggende ovenpå Cafe Poulsen, her emmer rammerne af hygge. I de kolde måneder tændes pejsen og vinduerne byder på en første rækkes udsigt lige ud til alle julelysene. I de varme måneder har vi åbent i vores hyggelige gårdhave, hvor vores dekoratør altid har sørget for fine blomster og lys i lanternerne.

Menu